Bidragydere

 

TOMAS LAGERMAND LUNDME er forfatter, dramatiker, billedkunstner og debattør.
Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Debuterede i 1998 med kortprosaromanen “Forhud” og har siden udgivet små 22 bøger for børn, unge og voksne, senest i 2013, “Jeg er ikke dig”.              I 2011 skrev han “Mor og Heidi” til DR og i 2006 “Dueslag” til Teater Får302. Han har skrevet 10 hørespil og føljetoner til DR og 25 teaterstykker til scenen.

GORDON INC er forfatter til bøgerne “Harddisken”, “Dødsdromen” og “Ord fra Fronten” og en lang række artikler til aviser og tidsskrifter. I 90’erne var Gordon en del af multimedie-samplerbandet Terminator Ted og performer i Norbert Stockheims Anato-miske Teater, baseret på Antonin Artauds grusomhedens teater. Han var med i Mammutteatrets “Da Æslet så Englen” og var levende kunstværk som “Manden-i-montren” i 2003 i
Øksnehallen. Gordon har produceret film for DR og arbejder for tiden på en børnebog, en mandebog og en danmarksfilm.

EVA SOMMESTAD HOLTEN er uddannet scenograf ved Dramatiska Institutet i Sto-ckholm. Hun har lavet scenografi til ca. 50 forestillinger i alle genrer. Hun har arbejdet med oversættelser, projektudvikling og dramaturgi – herunder librettoen til operaen “Maria Paradis” på Den Fynske Opera, “Livlægens besøg”, “Kejserens nye klæder” med DR Radiosymfoniorkestret. For tiden er hun aktuel med “Tusind og en Nat” på Malmö Opera og arbejder med Gesualdo – “Shadows”, der har premiere i november 2014 på Operaens Takkelloft.

JAKOB ION WILLE er dramaturg, postdoc, og har i en lang årrække undervist på Det Kongelige Danske Kunstakademi Skole for Design. Han arbejder samtidig på en ph.d.-afhandling om production design for CBS. Jakob Ion Wille er desuden i samarbejde med bl.a. Det Kongelige Teater og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skolen for Design tilknyttet et EU-finansieret projekt om klassisk musik og oplevelsesdesign i Øresundsregionen.

VIGGO BENTZON er kunstmaler og filmscenograf. Han har været scenograf på mere end 50 film og TV-serier, heriblandt “Den forsvundne Fuldmægtig”, “Det forsømte forår”, “Klinkevalsen”, “Anja og Viktor”-filmene, “Krumme”-filmene, “Brødre” og “Kun en Pige”, som han modtog en Robert for. Viggo Bentzon var med som nysgerrig filmscenograf på “Salvations” filmset og har bidraget med billeder og noter fra optagelserne, der foregik på den afrikanske savanne.

SOPHIE BAJEUX kommer fra det sydlige Frankrig. Hun har to professionelle grader i turisme og har lige færdiggjort en bachelorgrad i Performing Arts. Sophie er passioneret og nysgerrig og elsker at afprøve nye kreative metoder. Da Sophie på sine første rejser alene begyndte at bruge et kamera, opdagede hun sin passion for usædvanlige detaljer. Dette har blandt andet ledt til hendes fokus på street art og gaden som et offentligt, performativt rum.

GYLLE LAILA SVANHOLMER er kunsthistoriker med speciale i arkitektur og rumanalyse. Forsker for tiden i den danske iscreme-historie med særligt fokus på reklamer, emballage og butiksindretning. Arbejder som formidler på J.F. Willumsens Museum og freelance som skribent og foredragsholder. Hun har været museumsinspektør på Vejen Kunstmuseum, formidler på Nationalmuseet og udstillingsassistent på Das Beckwerks
hovedværk “Funus Imaginarium”.

KASPER HOLTEN er operainstruktør og direktør for The Royal Opera House, Covent Garden. I 11 år var han operachef for Den Kongelige Danske Opera, hvor han iscenesatte adskillige produktioner, herunder Wagners “Der Ring des Nibelungen”, der blev et internationalt gennembrud. Kasper Holten iscenesætter operaer over hele verden. I denne sæson kan hans produktioner ses, ikke bare i Covent Garden men også på Wiener Statsoperaen, Den Finske Nationalopera og i Tokyos og Sydneys operaer.

BJARKE BRINT er redaktør på scenograidf k. Uddannet production designer. Har arbejdet freelance med film, tv og reklamer samt undervist på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skole for Design til han fandt sit kald og skiftede spor til computerspilsbranchen. Var i 2011 lead artist på onlinespillet “Saga” for DR. For tiden arbejder han som lead artist hos MovieStarPlanet med visuelle koncepter til app-spil for tweens (8-13-årige), aktuelt med spillet “Boonieverse”, der udkommer lige omkring årsskiftet.

MARIA CICCIA SMIDL er redaktør for scenograifdk. Uddannet scenograf fra Danmarks Designskole og kommunikationsdesigner fra IT-universitetet. I en årrække havde Maria base i Prag, hvor hun lavede scenografi for det tjekkiske nationalteater. Herhjemme har
hun arbejdet på Odense Teater og en række børneteatre. Ud over at være redaktør ogskribent for scenograidf k, arbejder hun for tiden på performanceprojektet “Anthology of a frogkisser” og som projektleder for kunstprojektet “Blue Pressure”.

Bidragsdydere